Stress

Stress er en reaktion på en belastning og ikke i sig selv en sygdom. Stress kan være kortvarigt og være en hensigtsmæssig reaktion eller en langvarigt uhensigtsmæssigt tilstand. Langvarigt stress defineres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, og det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet da man er i risiko for at udvikle visse sygdomme og det kan forværre allerede eksisterende sygdomme.

I farefulde eller belastede situationer vil kroppen reagerer med en stressrespons, formålet er at mobiliserer kroppens energireserver og forberede kroppen på at den skal være fysisk aktiv.

Ved stress øges aktiviteten i det sympatiske nervesystem, hvilket resulterer i øget udskillelse af adrenalin, dette påvirker kredsløbet så der kommer et højere blodtryk og puls, kontraktion af arterioler i hud og fordøjelseskanal samt dilatation af arterioler til muskler og hjerte. Blodet påvirkes ved at der sker en øget frigivelse af erytrocytter fra milten og trombocytternes evne til at klumpe sig sammen øges, ydermere vil der være en større udskillelse af kortisol fra binyrebarken, hvilket påvirker stofskiftet til at øge koncentrationen af glukose og fedtsyrer i blodet. Disse mekanismer er hensigtsmæssige ved kortvarigt stress da det gør kroppen i stand til at yde noget ekstra i særlige tilfælde. Hvis kroppen er i vedvarende stress påvirker det udviklingen af sygdom, fx ved et øget blodtryk eller forhøjet glukosekoncentration i blodet. Langvarigt stress kan også medfører adfærdsændringer, ved bl.a. ændringer i søvnvaner, kostvaner, rygevaner, alkoholindtag og mindre fysisk aktivitet, som dernæst igen øger risikoen for udviklingen af sygdomme.

Længerevarende stress kan komme til udtryk på mange måder. Mange med længerevarende stress har kun et begrænset antal tegn og symptomer, symptomerne er listet nedenfor.

Annette W. Torup, Sygdomslære - Hånden på hjertet
Foto: Colourbox.com