onsdag den 17. februar 2016

Problemidentifikation: Claus

Claus har over en længere periode været stresset på arbejdet - der er lange og opslidende dage og det gør at han er meget træt når han kommer hjem.
Derhjemme er han meget kort for hovedet og er utålmodig i forhold til børnene, hvilket fører til store frustrationer for både ham og Hanne.
Han er meget trist og tungsindig og har generelt svært ved at overskue det at være sammen med børnene men også samværet med Hanne og deres sexliv er derfor gået i stå.

Claus har tendens til åndenød, søvnbesvær og hovedpine samt perioder med pressende fornemmelser for brystet. 
Claus er sjældent fysisk aktiv, men er meget glad for god, fed mad og alkoholiske drikke. Derudover ryger Claus ca. 30-35 cigaretter om dagen. Han har et BMI på 27,8. Alt i alt har en meget usund livsstil og den usunde livsstil øger hans risiko for udvikling af livsstilsygdomme. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar