onsdag den 24. februar 2016

Hjælp til mestring

Ser vi på Claus’ nuværende situation, sker hans mestring af stress på en meget uhensigtsmæssig måde – da han lindrer symptomerne og ikke årsagerne der til, lindringen indebærer indtagelse af alkohol ud over det sædvanlige, storforbrug af cigaretter og trækker sig væk fra familien. På sigt kan dette medføre udviklingen af depression og andre følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, osv.

Vi har været inde at se på, hvor vi kan sætte ind for at fremme Claus’ sundhed – her har vi fundet frem til nogle tiltag, der kan hjælpe Claus med at mestre sin stress så årsagen til stress behandles og ikke blot lindring af symptomerne.
  • Gruppeterapi med andre i lignende situation.
  • Parterapi med Hanne for at arbejde mod en fælles målsætning for deres parliv og samvær. 
  • Familierådgivning således Claus mål og forventninger tilpasses familien. 
  • Besøg hos læge og sygeplejeske for at tjekke om Claus’ fysiologiske symptomer forbedres efter behandling af symptomer ved samtaleterapi.

For at hjælpe Claus på den mest hensigtsmæssige måde er det vigtigt med et tværprofessionelt  samarbejde mellem de forskellige parter, således Claus får de bedste forudsætninger for at blive stressfri igen.


Modelfoto: Colourbox.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar