Dagbog d. 24/2-2016

Vi har i dag fået skrevet de sidste konklusioner og fået lavet vores referenceliste færdig. Bloggen har fået den sidste finpudsning, og er blevet rigtig god, hvis vi selv skal sige det.

JUBIIIIIIIII vores blog er færdig!!!!! :-D

Hjælp til mestring

Ser vi på Claus’ nuværende situation, sker hans mestring af stress på en meget uhensigtsmæssig måde – da han lindrer symptomerne og ikke årsagerne der til, lindringen indebærer indtagelse af alkohol ud over det sædvanlige, storforbrug af cigaretter og trækker sig væk fra familien. På sigt kan dette medføre udviklingen af depression og andre følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, osv.

Vi har været inde at se på, hvor vi kan sætte ind for at fremme Claus’ sundhed – her har vi fundet frem til nogle tiltag, der kan hjælpe Claus med at mestre sin stress så årsagen til stress behandles og ikke blot lindring af symptomerne.

• Gruppeterapi med andre i lignende situation.
• Parterapi med Hanne for at arbejde mod en fælles målsætning for deres parliv og samvær. 
• Familierådgivning således Claus mål og forventninger tilpasses familien. 
• Besøg hos læge og sygeplejeske for at tjekke om Claus’ fysiologiske symptomer forbedres efter behandling af symptomer ved samtaleterapi.

For at hjælpe Claus på den mest hensigtsmæssige måde er det vigtigt med et tværprofessionelt  samarbejde mellem de forskellige parter, således Claus får de bedste forudsætninger for at blive stressfri igen.

Modelfoto: Colourbox.com

Referencer

Artikler:

Hart S. Tilknytningens betydning - Et indblik i neuroaffektiv udviklingpsykologi. Psykologiinformation 2008, 36. Årgang. Nr. 2.:http://www.neuroaffect.dk/Artikler_pdf/TilknytningensBetydning_AfSusanHart.pdf 

Larsen CG., Lansner J., Petersen A., Vangkilde A., Ringkøbing SP., Frokjaer VG., et al. Open and Calm - A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark. BMC Public Health. 2015, 15:1245

Webside:
Sundhedsstyrelsen.dk (internet). Danmark: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. (updated 2011. 2. udgave). Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/6770049FEA8442DA8409E5127ABCAD24.ashx

Vidensportalen.dk (internet) Danmark: Omsorgssvigt. (updated 2015. Mar 26). Available from: http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt

Børns-trivsel.dk (internet) Danmark: Available from: http://www.boerns-trivsel.dk

Bøger:
Møller RB. Et forsvar for sundhedsfundamentalismen - til kritik af en tidstypisk tankegang. In: Glasdam S. editor. Folkesundhed - i et kritisk perspektiv. Kbh.: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; 2009. P. 83-86

Petersen LH. At tænke teoretisk - brugen af teorier om sociale problemer. In: Bundesen P., Christensen AB., Rasmussen T. editors. Sociale problemer. Hans Reitzels Forlag; 2015. P. 55-60

Torup AW. Livsstil og sygdom. In: Lykke VA., Walsøe TA. editors. Sygdomslære - Hånden på hjertet. 2.nd ed. Kbh.: Munksgaard.; 2015. P. 105-110

Larsen OS. Udviklingspsykologi. In: Psykologiens veje. Kbh.: Systime; 208. P. 82-95

Billeder:
www.colourbox.com
Billeder på webblog-forside - Modelfoto: Colourbox.com

Dagbog d. 23/2-2016

Vi har idag arbejdet med afviger begrebet på gruppe plan og omsorgssvigt på samfunds plan. Ydermere har vi arbejdet med artiklen "Open and Calm - A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Danmark" i forhold til stress på et gruppe og samfunds niveau, plus vi har lavet lidt finpudsning af bloggens layout ved at sætte nyttige links ind.
Vi har haft vejledermøde og fået de sidste spørgsmål besvaret, og føler nu at vi er næsten i mål med vores blog.

Omsorgssvigt på samfundsplan

Man kan ikke præcist sige hvor mange børn og unge der har været udsat for omsorgssvigt og mistrives, idet omsorgssvigt ikke er klart defineret. Nogle undersøgelser peger på, at der er 15-20%, mens andre mener at der er tale om 3-5% børn der er blevet omsorgssvigtet. Det anslås at hver 5. barn i Danmark har forældre med få ressourcer, hvor riskoen for omsorgssvigt er betydelig. 

Alle børn har perioder i livet hvor det er svært at håndtere det sociale liv. Det kræver at forældrene er stabile og troværdige og sundhedsprofesionelle, der er opmærksomme og tilgængelige når der er brug for det. Nogle forældre har brug for særlig støtte for at få familielivet til at fungere og til at støtte deres barns udvikling, sundhed og trivsel. 

Omsorgssvigt i de tidlige år er et stort problem fordi man risikere at tabe børnene helt. På samfundsplan har man derfor iværksat nogle forebyggende interventioner. 

Sundhedsstyrelsen har 1. marts 2011 udgivet en vejledning om de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Læs vejledning ved at klikke her: Vejledning - børn og unge  

Vejledningen indholder beskrivelse af de forebyggende helbredsundersøgelser. Her vurderes barnets udvikling og trivsel både fysisk, psykisk og socialt, så omsorgssvigt opdages.

I vejledningen findes der mange forskellige beskrivelser om den sundhedsfremmende indsats, bland andet er der en beskrivelse af den tværprofessionelle indsats. Herunder hvilke parter der bør indgå i den tværfaglige gruppe, der skal sikre barnets udvikling. Det anbefales at gruppen sammensætten af læge, praksiskonsulent, sundhedsplejerske, psykolog, pædagog/lærer og socialrådgiver.

På Børns-trivsel.dk kan man endvidere læse om hjælp til håndtering af trivselsproblemer.

Sundhedsstyrelsen

Børns trivsel 

Hjælp til stress ramte

Stress er i dag et voksende problem i Danmark, hvilket gør at man på samfundsplan, er nødt til at handle på problemet for at opretholde den almene sundhed blandt denne del af befolkningen. Ud fra artiklen ”Open and Calm – A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark” er der evidens for, at samtaleterapi med andre mennesker i samme situation som en selv har en positiv indvirkning på behandlingen af stress kontra den medicinske behandling. Artiklen har belyst at flere mennesker bliver hurtigere raske og har færre tilbagefald til stress ved samtaleterapi, da man her går ind og behandler årsagen til stress og giver redskaber til hvordan man skal håndtere stress når den melder sig i hverdagen.

På et samfundsmæssigt perspektiv kan samtaleterapi være med til at lette den økonomiske byrde i forbindelse med stress, dette ses også i artiklen, hvor det konkluderes at, der er evidens for, at de stress ramte hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet igen og får færre tilbagefald til stress. Samtidig vil der på sigt kunne ske et fald i udgifterne til medicinsk behandling, fordi der arbejdes med det psykologiske aspekt, hvorved årsagerne behandles – og derved får en positiv effekt på de fysiologiske symptomer, således disse normaliseres, og folk derved i højere grad oplever sundhed på både psykologisk og fysiologisk plan.

I undersøgelsen var der desuden en positiv og stor tilslutning til gruppesamtalerne, hvilket kunne skyldes, at man ikke føler sig alene med problemet, man er sammen med andre i lignende situationer, og oplever at være en del af en gruppe. Som samfund kan vi have fokus på udsatte grupper, her kan fx nævnes erhverv med lille indflydelse på arbejdsgangen, som Claus der er kok. Med større fokus på det tværprofessionelle samarbejde skal læger, sygeplejersker og terapeuter var mere obs. på disse grupper af stressramte, og hvordan man bedst kan hjælpe disse personer ved at indgå i et tværfagligt samarbejde således at alle aspekter i forhold til stress synligøres og gruppen derved arbejder mod at blive raske og forbedre deres sundhed i et fremtidigt perspektiv. 

På hjemmesiden "forebyg stress" ses forskellige statistiske oversigter over stress i Danmark:  www.forebygstress.dk

Open and Calm – A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark
Modelfotos: Colourbox.com

De svigtede børn

Pædagogerne i Mads’ børnehave er bekymret, da han ikke udvikler sig alderssvarende, dette ses også i Mads’ adfærd, idet han er en indadvendt og meget stille dreng. Han kan blive udsat i institutioner og skole. Hvis Mads bliver en udsat og der ikke gribes ind, kan det have den konsekvens at han senere i livet risikere at blive en afviger. Derfor har vi valgt at se på udsatte afvigere. 

Selve ”afvigerbegrebet” blev skabt af Howard S. Becker (1963), som en del af hans bud på den interaktionistiske teori. Teorien beskriver sociale problemer med fokus på den sociale relation. Når en afviger ”bliver til” skyldes det, at andre individer eller sociale grupper mener, at afvigeren bryder de ifølge dem opstillede normer, hvorved han/hun vil udstødes fra fællesskabet.

Ser vi på omsorgssvigtede børn der er understimuleret og har svært ved at indgå i sociale relationer, kan sådan en stigmatisering have negative konsekvenser på sigt. Risikoen for at blive udelukket fra fællesskabet stiger, fordi de afvigende træk ofte vil blive generaliseret - folk vil gå ud fra, at der ikke blot er ét men flere af disse afvigende træk. Prædikatet gør, at deres selvbillede samt offentlige identitet kan ændres i negativ retning – hvorved den afvigende adfærd kan forstærkes, således at de kan ende andre grupper som fx ”mobbeofre”, "dumme" eller "asociale".  

Som samfund er det vigtigt, at vi er opmærksom på de afvigende træk hos børn allerede fra tidlig alder, således problemet kan afhjælpes – dette kan gøres ved hjælp af en tværfaglig indsats, hvor både pædagoger, sundhedsplejersker, læge og eventuel psykolog involveres i børnenes udvikling.  

Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
Lis H. Petersen: Sociale problemer
Modelfoto: Colourbox.com 

Dagbog d. 22/2-2016

Idag har vi arbejdet med stress metabolismen og set på Claus' stress i forhold til Wackerhausen. Vi har set på Daniel Stern's udviklingsteori, suppleret med artiklen af Susan Hart samt set på Mads udvikling og hvilke konsekvenser understimulering kan have haft for ham. Vi har ændret lidt i bloggens udseende og opstilling så den er mere overskuelig.

+ + + Vi har fået kage af Kirsten :D ..

Til sidst har vi snakket sammen omkring vores plan for imorgen. Vi skal læse vores materiale omkring perspektiver omkring sociale problemer og social ulighed, med henblik på at sætte det i forhold til Mads' fortsatte udvikling. I forhold til Claus skal vi læse artiklen; Open and Calm - A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark.

Claus' stress i forhold til Wackerhausen

Claus problemstilling omkring stress påvirker hans liv på flere måder, deriblandt på det relationsmæssige plan til hans familie. Vi har derfor valgt, at se nærmere på Steen Wackerhausens ”åbne sundhedsbegreb”, da dette kan bruges til at forstå og arbejde på at bedre nogle af Claus’ stress relaterede problemer i forhold til hans kone Hanne samt børnene Marie og Mads.

Kort fortalt er Steen Wackerhausen en dansk filosof og professor, der har skabt ”det åbne sundhedsbegreb”, da han ser sundhed som noget subjektivt og hult, hvor det for individet handler om at indfri de mål han/hun måtte have i livet med de livsbetingelser og handlekompetencer han/hun indeholder. Derved ses sundhed ikke gennem det fysiske og psykiske helbred, men derimod gennem relationsforholdet mellem mål, livsbetingelser og personlige handlekompetencer hos den enkelte.

Ser vi på Claus er der i hans relation til familien skabt en større ubalance, som følge af stress – dette ses især i hans relation til Hanne, hvor kommunikationen er næsten ikke-eksisterende, han har overladt ansvaret til Hanne, og deres stressede hverdag gør desuden at sexlivet er gået i stå.

Med det ”åbne sundhedsbegreb” – kan vi som sundhedspersonale hjælpe og vejlede Claus og hjælpe ham til at identificere de mål han har i forhold til sit liv og familien, hvorved han kan øge sin handlekapacitet. Dette således at Hanne og ham nærmer sig hinanden, ved at sætte ord på deres mål – og dernæst gå på kompromis, således de begge føler de har nogle livsbetingelser, der kan have positiv indflydelse på deres liv sammen.

I forhold til Marie og Mads virker det klart som et ”mål” for Claus at være en bedre og nærværende far – dog har han ikke den fornødne handlekapacitet til at ændre dette, som det ser ud pt grundet et stresset arbejds- og familieliv. Dette ses også, idet han er meget trist og opfarende i hans væremåde, når han er sammen med dem. Ved at skabe balance i relationen til Hanne, og samtidig få sat fokus på nogle positive livsbetingelser, ville dette være med til at øge hans handlekapacitet overfor Marie og Mads, således han kan opnå at blive den far han gerne vil – hvor det giver ham glæde, og ikke modsat dræner ham for energi.

Rasmus B. Møller: Folkesundhed - i et kritisk perspektiv
Fotos: Colourbox.com

Mads' udvikling

Vi vil se på hvor og hvad der kan være gået galt i forhold til Mads' udvikling, med udgangspunkt i Daniel Stern's fem domæner samt Susan Hart's neuroaffektive udviklingsteori.

I de første måneder er det vigtigt med meget nærkontakt mellem Mads og Hanne da det har stor betydning for Mads' søgen efter tæthed. Forholdet mellem dem vil give ham redskaber til selvberoligelse og til at genfinde ligevægt. Hvis der ikke er den tætte kontakt kan Mads få svært ved at være tætte med andre mennesker og det kan være svært for ham at styre sin følelser.

Fra 2 til 6 måneders alderen i det domæne Stern kalder for kerne selv, sker der en udvikling af barnets nonverbale kommunikation. Det er vigtigt med nærkontakt mellem Hanne/Claus og Mads, idet deres mimik, gestik og toneleje lærer Mads hvordan man kommunikere med andre. Stern mener at den følelsesmæssige smitte er noget medfødt der skal stimuleres og forfines i samspil med forældrene. Og at dette danner grobund for empati og et fungerende socialt samspil.

Hvis Mads er blevet understimuleret i dette domæne kan det være at han har opgivet samspillet med Hanne og Claus. Dette kan forklare at Mads er blevet indadvendt, og at han er underudviklet.

Fra 15 måneders alderen til 4 års alderen i det domæne Stern kalder det verbale selv og det narrative selv spiller sproget og fantasien en stor rolle. Her er forældrenes opgave at hjælpe barnet med at udvikle sproget og hjælpe barnet med at skelne fantasi fra virkelighed. Barnets fortællinger er med til at forme barnets identitet og selvopfattelse. Hvis Mads er blevet understimuleret i disse domæner kan hans sprog være underudviklet, eller ikke alderssvarende og han kan have svært ved at skelne mellem fantasi og virkeligehed. Det kan gøre det svært for ham at kommunikere og lege med andre børn hvis han ikke udtrykke sig gennem sproget. De andre børn kan opfatte ham som værende anderledes hvis han ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Han kan desuden have svært ved at finde sin egen identitet.

Mads kan være understimuleret fordi familien er meget stresset og Marie har specielle behov som fylder meget i familien's hverdag. Mads kan være blevet glemt og overladt til sig selv. Hvis han altid har været en stille dreng kan man nemt have overset at han er understimuleret. Når Mads ikke får den stimulering og omsorg som han har brug for er der tale om et omsorgssvigt som fremgår i indlæg om normal udvikling. 

Ole S. Larsen: Psykologiens veje

Susan Hart: Psykologiinformation
Modelfoto: Colourbox.com

Udviklingsteori

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Daniel Stern's udviklingteori.

Stern mener at spædbarnet fra fødselen er et socialt individ, der er i stand til at indgå i relationer. Stern beskæftigere sig med selv'et og at barnet har en medfødt selvfornemmelse, men behøver hjælp fra omgivelserne til at viderudvikle sig.

I følge Daniel Stern gennemlever barnet fem selvfornemmelser med tilhørende relateringsmåder. Over- eller understimuleres barnet i disse domæner kan det have store konsekvenser for barnets udvikling. Det gælder både social, kognitiv og fysiologisk udvikling.

1. Det begyndende selv (0 - 2 måneder)
• Barnet fornemmer at det er i live ved at genkende følelser
• Barnet udvikler evnen til at imitere
2. Kerne selv (2 - 6 måneder)
• Her er det vigtigt med kontakt mellem omsorgspersonen og barnet 
• Barnet lærer nonverbal kommunikation 
• Barnet bliver mere nysgerrig 
3. Det intersubjektive selv (7 - 12 måneder)
• Barnet er nu i stand til at have fælles opmærksomhed og til at dele sine oplevelser med andre
• I dette domæne er det vigtig med affektiv afstemning 
4. Det narrative selv (12 måneder - 3 år)
• Barnet begynder at sige lyde og ord
5. Det verbale selv (3 år og frem)
• Barnet kan fortælle historier
• I dette domæne er det vigtig at lytte til barnet og adskille virkelighed fra fantasi. 

Bliver barnet understimuleret i disse domæner vil der være tale om et omsorgssvigt. Et omsorgssvigt kan variere meget i graden af svigtet men det vil have betydning for barnets videre udvikling. 

Øyvind Kvello definere omsorgssvigt: ”Omsorgssvigt indebærer, at forældrene ikke giver barnet tilstrækkelig omsorg, og at barnet derfor ikke beskyttes forsvarligt eller ikke stimuleres tilstrækkeligt. Konsekvenserne her er, at barnet udsættes for fare eller underudvikling i forhold til sit potentiale. En del af konsekvenserne kan være irreversible, således at underudviklingen ikke kan indhentes igen, selv om omsorgskvaliteten ændres hos de biologiske forældre eller hos plejeforældre eller adoptivforældre. Omsorgssvigt kan derfor have alvorlige konsekvenser for de børn, der udsættes herfor, også på langt sigt”

Ole S. Larsen: Psykologiens veje
Socialstyrelsen: Vidensportalen
Modelfoto: Colourbox.com

Stress

Stress er en reaktion på en belastning og ikke i sig selv en sygdom. Stress kan være kortvarigt og være en hensigtsmæssig reaktion eller en langvarigt uhensigtsmæssigt tilstand. Langvarigt stress defineres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, og det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet da man er i risiko for at udvikle visse sygdomme og det kan forværre allerede eksisterende sygdomme.

I farefulde eller belastede situationer vil kroppen reagerer med en stressrespons, formålet er at mobiliserer kroppens energireserver og forberede kroppen på at den skal være fysisk aktiv.

Ved stress øges aktiviteten i det sympatiske nervesystem, hvilket resulterer i øget udskillelse af adrenalin, dette påvirker kredsløbet så der kommer et højere blodtryk og puls, kontraktion af arterioler i hud og fordøjelseskanal samt dilatation af arterioler til muskler og hjerte. Blodet påvirkes ved at der sker en øget frigivelse af erytrocytter fra milten og trombocytternes evne til at klumpe sig sammen øges, ydermere vil der være en større udskillelse af kortisol fra binyrebarken, hvilket påvirker stofskiftet til at øge koncentrationen af glukose og fedtsyrer i blodet. Disse mekanismer er hensigtsmæssige ved kortvarigt stress da det gør kroppen i stand til at yde noget ekstra i særlige tilfælde. Hvis kroppen er i vedvarende stress påvirker det udviklingen af sygdom, fx ved et øget blodtryk eller forhøjet glukosekoncentration i blodet. Langvarigt stress kan også medfører adfærdsændringer, ved bl.a. ændringer i søvnvaner, kostvaner, rygevaner, alkoholindtag og mindre fysisk aktivitet, som dernæst igen øger risikoen for udviklingen af sygdomme.

Længerevarende stress kan komme til udtryk på mange måder. Mange med længerevarende stress har kun et begrænset antal tegn og symptomer, symptomerne er listet nedenfor.

Annette W. Torup, Sygdomslære - Hånden på hjertet
Foto: Colourbox.com

Dagbog d. 19/2-2016

Vi har idag haft vejledermøde, og er blevet skubbet i den rigtige retning og fået rettet vores problemstillinger til.

Vi har uddelegeret arbejdsopgaver så vi har "weekend lektier" for til på mandag.

Der er blevet udarbejdet noget omkring Daniel Stern og Steen Wackerhausen som efter gennemlæsning blevet lagt op på bloggen snarest muligt.

Dagbog d. 17/2-2016

Vi er kommet godt igang med udviklingen af vores lille webblog. Vi her fået belyst problemstillingerne fra casen om Familien Danmark, og skrevet problemufomuleringen ind for de problemstillinger vi har valgt at arbejde videre med. Der er blevet lavet en disposition for hvordan vi videre skal arbejde med de to problemstillinger, og vi har så småt fundet litteratur til den videre udarbejdelse af webbloggen.

Problemformulering

Vi vil undersøge den normale udvikling for børn op til 4 år. Vi vil se på hvilke konsekvenser manglede stimuli kan have for Mads' psykiske og sociale udvikling. Til sidst vil vi se på hvad man på samfundsplan gør for at forebygge omsorgssvigt. 

Problemformulering

Vi vil undersøge hvad fysiologisk stress er og hvilken betydning stress har for Claus' sundhed. Vi vil se på hvordan det påvirker Claus’ liv – individuelt, i forhold til familien og forhold til samfundet og hvordan vi kan hjælpe ham med at genfinde en sund livsstil. 

Problemidentifikation: Mads

Mads har over en længere periode været forkølet og haft influenzasymptomer, hvilket han har svært ved at komme over igen. Mads er ydermere en lille og spinkel dreng, samt han er meget stille. dette kan være symptomer på astma

Men da der over en længere periode har været mange syge børn i institutionen, har en forældregruppe krævet tilsyn af de fysiske forhold i børnehaven. Her kan det være dårlig hygiejne der er problemet.

Pædagogerne i Mads' børnehave er bekymret for hans udvikling, de mener ikke at han er aldersvarende udviklet.
Vi antager at Mads ikke bare er en stille dreng, men at det skyldes at han er indadvendt, med grund i understimulering. 

Problemidentifikation: Marie

Marie har Downs syndrom hvilket gør at hun skal stimuleres på andre måder end andre børn på hendes alder, og derfor kræver noget øget fokus på forældrenes håndtering af hende opdragelse. Hun går i specialklasse for handicappede børn og har gået der siden hun var 7 år gammel, hun er glad for at gå i skole.

Marie er vil gerne være som andre teenagere og bliver derfor frustreret når Hanne sætter grænser for hende som hun mener andre børn må, så som at tage bussen alene til skole, ydermere bliver hun ofte vred og hidsig når tingene ikke lykkes for hende.

Det er konstateret at Marie har synsproblemer og hun er henvist til en øjenlæge, synsproblemer er et velkendt karakteristika hos personer med downs syndrom.

Problemidentifikation: Hanne

Hanne har ryg og skulder smerter, hvilket skyldes en arbejdsskade – disse smerter får hun afhjulpet via behandling ved fysioterapeut.

Hannes forhistorie omkring mislykket amning af Marie og Mads – gør at hun bekymrer sig om den forstående amning af den kommende lille ny. Hun ønsker dog det skal lykkes, og har behov for vejledning og støtte omkring dette.

Graviditeten af Hanne og Claus’ tredje barn er ikke planlagt – Hanne er grundet hendes alder (35 år) og fødslen af Marie med Downs syndrom i øget risiko for, at det kommende barn kan få en kromosomafvigelse.

Hanne har en del stressende tanker – både i form af tanker omkring den forestående fødsel, men også omkring de mange daglige gøremål, der er i familien – dette gør, at hun ønsker at forlænge sin orlov, men har bekymrende tanker om, hvad hendes arbejdsplads vil synes om dette.

Familiesituationen gør, at Hanne står med ansvaret for det meste i hjemmet – hun føler ikke Claus er til hjælp, hvilket skaber spændinger i relationen mellem de to, idet han ikke viser engagement eller interesse for deres fælles problemstillinger.

Sex- og parlivet mellem Hanne og Claus er stort set ikke eksisterende, da Hanne er bange for at skade graviditeten, og den stressede hverdag skaber distance mellem de to.

Hanne har svært ved ”at give slip” på Marie, og videregive ansvaret til Marie, dette skaber konflikter mellem de to.