Dagbog d. 24/2-2016

Vi har i dag fået skrevet de sidste konklusioner og fået lavet vores referenceliste færdig. Bloggen har fået den sidste finpudsning, og er blevet rigtig god, hvis vi selv skal sige det.

JUBIIIIIIIII vores blog er færdig!!!!! :-D

Hjælp til mestring

Ser vi på Claus’ nuværende situation, sker hans mestring af stress på en meget uhensigtsmæssig måde – da han lindrer symptomerne og ikke årsagerne der til, lindringen indebærer indtagelse af alkohol ud over det sædvanlige, storforbrug af cigaretter og trækker sig væk fra familien. På sigt kan dette medføre udviklingen af depression og andre følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, osv.

Vi har været inde at se på, hvor vi kan sætte ind for at fremme Claus’ sundhed – her har vi fundet frem til nogle tiltag, der kan hjælpe Claus med at mestre sin stress så årsagen til stress behandles og ikke blot lindring af symptomerne.

• Gruppeterapi med andre i lignende situation.
• Parterapi med Hanne for at arbejde mod en fælles målsætning for deres parliv og samvær. 
• Familierådgivning således Claus mål og forventninger tilpasses familien. 
• Besøg hos læge og sygeplejeske for at tjekke om Claus’ fysiologiske symptomer forbedres efter behandling af symptomer ved samtaleterapi.

For at hjælpe Claus på den mest hensigtsmæssige måde er det vigtigt med et tværprofessionelt  samarbejde mellem de forskellige parter, således Claus får de bedste forudsætninger for at blive stressfri igen.

Modelfoto: Colourbox.com

Referencer

Artikler:

Hart S. Tilknytningens betydning - Et indblik i neuroaffektiv udviklingpsykologi. Psykologiinformation 2008, 36. Årgang. Nr. 2.:http://www.neuroaffect.dk/Artikler_pdf/TilknytningensBetydning_AfSusanHart.pdf 

Larsen CG., Lansner J., Petersen A., Vangkilde A., Ringkøbing SP., Frokjaer VG., et al. Open and Calm - A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark. BMC Public Health. 2015, 15:1245

Webside:
Sundhedsstyrelsen.dk (internet). Danmark: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. (updated 2011. 2. udgave). Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/6770049FEA8442DA8409E5127ABCAD24.ashx

Vidensportalen.dk (internet) Danmark: Omsorgssvigt. (updated 2015. Mar 26). Available from: http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt

Børns-trivsel.dk (internet) Danmark: Available from: http://www.boerns-trivsel.dk

Bøger:
Møller RB. Et forsvar for sundhedsfundamentalismen - til kritik af en tidstypisk tankegang. In: Glasdam S. editor. Folkesundhed - i et kritisk perspektiv. Kbh.: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; 2009. P. 83-86

Petersen LH. At tænke teoretisk - brugen af teorier om sociale problemer. In: Bundesen P., Christensen AB., Rasmussen T. editors. Sociale problemer. Hans Reitzels Forlag; 2015. P. 55-60

Torup AW. Livsstil og sygdom. In: Lykke VA., Walsøe TA. editors. Sygdomslære - Hånden på hjertet. 2.nd ed. Kbh.: Munksgaard.; 2015. P. 105-110

Larsen OS. Udviklingspsykologi. In: Psykologiens veje. Kbh.: Systime; 208. P. 82-95

Billeder:
www.colourbox.com
Billeder på webblog-forside - Modelfoto: Colourbox.com

Dagbog d. 23/2-2016

Vi har idag arbejdet med afviger begrebet på gruppe plan og omsorgssvigt på samfunds plan. Ydermere har vi arbejdet med artiklen "Open and Calm - A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Danmark" i forhold til stress på et gruppe og samfunds niveau, plus vi har lavet lidt finpudsning af bloggens layout ved at sætte nyttige links ind.
Vi har haft vejledermøde og fået de sidste spørgsmål besvaret, og føler nu at vi er næsten i mål med vores blog.

Omsorgssvigt på samfundsplan

Man kan ikke præcist sige hvor mange børn og unge der har været udsat for omsorgssvigt og mistrives, idet omsorgssvigt ikke er klart defineret. Nogle undersøgelser peger på, at der er 15-20%, mens andre mener at der er tale om 3-5% børn der er blevet omsorgssvigtet. Det anslås at hver 5. barn i Danmark har forældre med få ressourcer, hvor riskoen for omsorgssvigt er betydelig. 

Alle børn har perioder i livet hvor det er svært at håndtere det sociale liv. Det kræver at forældrene er stabile og troværdige og sundhedsprofesionelle, der er opmærksomme og tilgængelige når der er brug for det. Nogle forældre har brug for særlig støtte for at få familielivet til at fungere og til at støtte deres barns udvikling, sundhed og trivsel. 

Omsorgssvigt i de tidlige år er et stort problem fordi man risikere at tabe børnene helt. På samfundsplan har man derfor iværksat nogle forebyggende interventioner. 

Sundhedsstyrelsen har 1. marts 2011 udgivet en vejledning om de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Læs vejledning ved at klikke her: Vejledning - børn og unge  

Vejledningen indholder beskrivelse af de forebyggende helbredsundersøgelser. Her vurderes barnets udvikling og trivsel både fysisk, psykisk og socialt, så omsorgssvigt opdages.

I vejledningen findes der mange forskellige beskrivelser om den sundhedsfremmende indsats, bland andet er der en beskrivelse af den tværprofessionelle indsats. Herunder hvilke parter der bør indgå i den tværfaglige gruppe, der skal sikre barnets udvikling. Det anbefales at gruppen sammensætten af læge, praksiskonsulent, sundhedsplejerske, psykolog, pædagog/lærer og socialrådgiver.

På Børns-trivsel.dk kan man endvidere læse om hjælp til håndtering af trivselsproblemer.

Sundhedsstyrelsen

Børns trivsel 

Hjælp til stress ramte

Stress er i dag et voksende problem i Danmark, hvilket gør at man på samfundsplan, er nødt til at handle på problemet for at opretholde den almene sundhed blandt denne del af befolkningen. Ud fra artiklen ”Open and Calm – A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark” er der evidens for, at samtaleterapi med andre mennesker i samme situation som en selv har en positiv indvirkning på behandlingen af stress kontra den medicinske behandling. Artiklen har belyst at flere mennesker bliver hurtigere raske og har færre tilbagefald til stress ved samtaleterapi, da man her går ind og behandler årsagen til stress og giver redskaber til hvordan man skal håndtere stress når den melder sig i hverdagen.

På et samfundsmæssigt perspektiv kan samtaleterapi være med til at lette den økonomiske byrde i forbindelse med stress, dette ses også i artiklen, hvor det konkluderes at, der er evidens for, at de stress ramte hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet igen og får færre tilbagefald til stress. Samtidig vil der på sigt kunne ske et fald i udgifterne til medicinsk behandling, fordi der arbejdes med det psykologiske aspekt, hvorved årsagerne behandles – og derved får en positiv effekt på de fysiologiske symptomer, således disse normaliseres, og folk derved i højere grad oplever sundhed på både psykologisk og fysiologisk plan.

I undersøgelsen var der desuden en positiv og stor tilslutning til gruppesamtalerne, hvilket kunne skyldes, at man ikke føler sig alene med problemet, man er sammen med andre i lignende situationer, og oplever at være en del af en gruppe. Som samfund kan vi have fokus på udsatte grupper, her kan fx nævnes erhverv med lille indflydelse på arbejdsgangen, som Claus der er kok. Med større fokus på det tværprofessionelle samarbejde skal læger, sygeplejersker og terapeuter var mere obs. på disse grupper af stressramte, og hvordan man bedst kan hjælpe disse personer ved at indgå i et tværfagligt samarbejde således at alle aspekter i forhold til stress synligøres og gruppen derved arbejder mod at blive raske og forbedre deres sundhed i et fremtidigt perspektiv. 

På hjemmesiden "forebyg stress" ses forskellige statistiske oversigter over stress i Danmark:  www.forebygstress.dk

Open and Calm – A randomized controlled trial evaluating a public stress reduction program in Denmark
Modelfotos: Colourbox.com

De svigtede børn

Pædagogerne i Mads’ børnehave er bekymret, da han ikke udvikler sig alderssvarende, dette ses også i Mads’ adfærd, idet han er en indadvendt og meget stille dreng. Han kan blive udsat i institutioner og skole. Hvis Mads bliver en udsat og der ikke gribes ind, kan det have den konsekvens at han senere i livet risikere at blive en afviger. Derfor har vi valgt at se på udsatte afvigere. 

Selve ”afvigerbegrebet” blev skabt af Howard S. Becker (1963), som en del af hans bud på den interaktionistiske teori. Teorien beskriver sociale problemer med fokus på den sociale relation. Når en afviger ”bliver til” skyldes det, at andre individer eller sociale grupper mener, at afvigeren bryder de ifølge dem opstillede normer, hvorved han/hun vil udstødes fra fællesskabet.

Ser vi på omsorgssvigtede børn der er understimuleret og har svært ved at indgå i sociale relationer, kan sådan en stigmatisering have negative konsekvenser på sigt. Risikoen for at blive udelukket fra fællesskabet stiger, fordi de afvigende træk ofte vil blive generaliseret - folk vil gå ud fra, at der ikke blot er ét men flere af disse afvigende træk. Prædikatet gør, at deres selvbillede samt offentlige identitet kan ændres i negativ retning – hvorved den afvigende adfærd kan forstærkes, således at de kan ende andre grupper som fx ”mobbeofre”, "dumme" eller "asociale".  

Som samfund er det vigtigt, at vi er opmærksom på de afvigende træk hos børn allerede fra tidlig alder, således problemet kan afhjælpes – dette kan gøres ved hjælp af en tværfaglig indsats, hvor både pædagoger, sundhedsplejersker, læge og eventuel psykolog involveres i børnenes udvikling.  

Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
Lis H. Petersen: Sociale problemer
Modelfoto: Colourbox.com